Hadsund, Danmark
Menu
menu

Bøger

Jeg har udgivet to bøger. Den første var en billedbog med en samling billeder fra Mariager Fjord. Den næste blev udgivet under titlen ”Bag om Aalborg”. En bog om Aalborgs baggårde. Tekstforfatter til bogen er TV- vært Flemming Retbøll. Begge bøger er udgivet på Lindtofte forlag.

Bag om Aalborg
Bag om Aalborg

 

 

Bag om Aalborg – før og nu
”Bag om Aalborg – før & nu” er en vandring rundt i indre by med afstikkere til Vestbyen, Øgadekvarteret og Vesterbro. Forfatteren og fotografen tager læserne med ind bag de store gaders facader direkte ind i baggårdene. Her møder man ofte små overraskelser i form af et unikt gårdmiljø. Nogle steder, et miljø, opbygget gennem flere årtier, andre steder et miljø i sin spæde start. Interviews med flere beboere underbygger opfattelsen af, at Aalborg med sine baggårde har noget byen kan være ganske stolt af.

 

 

 

Langs Mariagerfjord
Langs Mariagerfjord

 

 

Langs Mariager Fjord
Det er velkendt, at Hadsunds beliggenhed ved den smukke Mariager Fjord er unik. Det er da også inspirationen herfra som en af Danmarks førende amatørfotografer, John Erik Olesen, har ladet sit kamera indfange i årenes løb. John Erik Olesen har i løbet af de sidste år haft et udvalg af sine billeder med på flere internationale udstillinger med præmier som følge. Lindtofte Forlag har udvalgt et halvt hundrede af John Erik Olesens bedste fotos fra Mariager Fjord og Hadsundegnen, og det er blevet til en flot fotobog på 36 sider.